Koksusgaard blev grundlagt med en passion for at skabe madoplevelser, der huskes længe efter, at tallerkenerne er ryddet væk.
Alt, hvad vi laver, er håndlavet fra bunden med de bedste råvarer, som vi både henter fra lokale producenter og selv fremstiller i vores eget pølsemageri og røgvareproduktion. Her laver vi blandt andet vores egne spegepølser og røgvarer, så kvaliteten er helt i top.
Preben (til venstre), med sin mangeårige erfaring som kok og slagter, så tidligt muligheden for at tilbyde kvalitetsmad ud af huset i Ringkøbing.
Klaus (til højre), der altid har brændt for god madlavning, var egentlig ved at forlade kokkefaget på grund af de lange og ubalancerede arbejdstider, da der stod familie på menuen. Men da Preben tilbød ham en unik mulighed for at blive en del af Koksusgaard, fik han gnisten tilbage og beholdt balancen med familien.
Sammen viderefører vi kokkefagets arv med et fælles mål: at levere skræddersyede madoplevelser, hvor hver eneste detalje er gennemtænkt. Samarbejdet bygger på en dyb respekt for råvarerne, håndværket og ikke mindst jer som kunder.
Hos Koksusgaard er vi 4 kokke, 6 ungarbejdere til at hjælpe i opvasken og 3 ansat i flexjob til at hjælpe i køkkenet.
Hos os er maden frisk, håndværket i top, og vi møder altid jer med et åbent køkken, glæde og engagement.
Samtidig tror vi på, at god mad kræver passion og overskud – både i køkkenet og derhjemme. Derfor prioriterer vi en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere har tid til både at være dedikerede i køkkenet og samtidig værne om deres familier.